Logo

Om Klubben

Rødovre Floorball Club (RFC) blev etableret som sportsforening i 1989 og er medlem af Floorball Danmark.

Foreningen har hjemstavn i Rødovre Kommune og drives til daglig af en frivillig bestyrelse og frivillige idrætsledere. Vi har hold på alle niveauer og støtter derfor både bredde- og eliteidræt.

Rødovre har omkring 150 aktive medlemmer. Vores bedste senior herrehold er repræsenteret i landets bedste række Unihoc Ligaen. Holdet har blandt andet vundet Danmarks Mesterskabet i 2006, 2009, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. Holdet fik også guld i pokal-Cup`en 2011 og 2012.

Derudover har vi flere seniorhold på forskelligt niveau.

Klubben har endvidere et motionshold, primært for voksne i alle aldre og køn. Her kan alle deltage som har lyst til sjov og smil på læben samt lidt sved på panden.

På ungdomssiden har RFC flere hold for drenge men hvor også piger kan deltage (U5, U7, U9, U11, U15 og U17).

Her er plads til alle, uanset evner og køn.

 

Web af Nordlys Marketing for Rødovre Floorball Club